Lajgaardens Chicota EGRDH    

DV, optaget i DV's springhesteprogram - 05/07/2007 - brun - 166 cm.


Morlinie:

Chicota's mor er Altatraz-hoppen Orlanda IV. Hun er kåret i højeste klasse i 3 forbund, og avler særdeles godt. Ud over Chicota kan det fremhæves, at hun er også er mor til Lajgårdens Quintess e. Quinton, der i 2009 var bedste springbetonede hoppeføl ved følskuet i region 4. I 2011 var Lajgårdens Quintess blandt de tre bedste springbetonede 2-års hopper ved eliteskuet. Orlanda er også mor til Lajgårdens Tuché e. Toulouse, der var bedste springbetonede hingsteføl i region 4 i 2011.

Chico's Boy:

Chicota´s far er siegerhingsten fra Holsten i 2004, Chico's Boy. En hingst med udpræget dobbelttalent. Dette gav sig udtryk ved at han suverent vandt 30-dages testen i Schlieckau 2003 i såvel springning (9,34) som i dressur (8,88). Han har allerede sat sit præg på avlen i både Holsten og Oldenburg, med flere kårede sønner samt dyre auktionsheste. Han er desuden far til årets springbetonede hoppe i DV i både 2008 og 2010 (Lajgårdens Chicota).

Kåringsresultater:

Lajgårdens Chicota blev ved eliteskuet i 2010 tildelt guldmedalje og kåret som årets springbetonede hoppe i DV i 2010.Hvor hun fik følgende skudsmål af avlskonsulent Karina Christiansen:

Et glansbillede af en springhoppe i den helt rigtige, feminine type. Chicota er en harmonisk og vellinieret hoppe med en velformet hals og store, betydelige kropspartier. Galoppen er fremgribende med en glimrende bæring og balance, og hoppen springer med stor kapacitet og overblik.

Hun fik følgende beskrivelse:

Ædel, udtryksfuld og feminin hoppe. Galoperer med god balance. Særdeles god og smidig springning med stort overblik.

Og følgende Karakterer:

Krop: 9-9-8-10

Lemmer: 6-7

Bevægelse: 6,5-7,5-9

Springning: 9-9

Helhed: 10

Efterfølgende blev Chicota optaget i Dansk Varmblods springhesteprogram.

Lajgårdens Chicota (Chico's boy/ Alcatraz) bevidste den 2. oktober ved egnethedstesten i region 3, at det ikke var nogen tilfældighed, at hun i 2010 blev udnævnt til årets hoppe i Dansk Varmblod.

Vi var på forhånd lidt bekymrede. Chicota begyndte nemlig kun at blive indsprunget tre uger før egnethedstesten af Ulrik Kjær, fordi hun deltog på Eliteskuet den 10. september med sit første føl Aagaardens Lafayetta e. Favorit Ask, der var bedste springbetonede hoppeføl i region 4.

Chicota lagde ud med en helt super løsspringning, hvor hun viste, at hun ikke var blevet dårligere af at gå med føl.

Hun fik 9,5 i teknik og kapacitet og 9 i galop og balance.

Under rytter var det tydeligt, at Chicota kun var blevet redet meget kort tid, og at det måske var en lige stor nok mundfuld allerede at springe en så relativt stor bane. Det lykkedes dog Ulrik at få styret hende rundt, selvom det blev til et par refuseringer. Chicota fik dog vist super teknik og kapacitet på et par af okserne, hvilket lover godt for fremtiden.

Dommerne gav hende 9 i teknik, 7,5 i kapicitet, 9 i galop og 6,5 i ridelighed.

Samlet opnåede Chicota et resultat på 887,5 point, og en andenplads.

Chicota blev i 2016 i en alder af bare 9 år udnævt til Elitehoppe på grund af hendes egne og hendes afkoms resultater.

 

Afkom:

Chicotas første afkom, Aagaardens Lafaytta e. Favorit Ask, blev udnævnt til bedste springbetonede hoppeføl ved følskuet i region 4. Hun blev fremhævet for sin fremragende galop og type. Lafayetta gik landets 11 bedste egnethedstest i 2015 med et resultat på hele 850 point.

Chicotas andet afkom, Aagaardens Chico e. Favorit Ask, blev ved Blue Hors Følchampinat udtaget til finalen for springbetonene hingsteføl. Han blev rost for sin gode galop, smidighed og gode type. Chico blev ved hingstekåringen i 2015 udnævnt til præmiehingst. Han bestod i efteråret 2015 sin materialeprøve med 820 point. Han blev i 2016 færdigkåret med en opdrættermedalje i sølv.

Chicotas tredje føl, Aagaardens Chica e. Indoctro, blev udnævt til dagens bedste springbetonede hoppeføl ved følskuet i Dansk Varmblods Region 4. Hun blev beskrevet som et meget femint, korrekt og udtryktsfuldt føl med en fremragende galop.

Chicotas fjerde føl Aagaardens Chiquitta e. Indoctro blev ved følskuet i SDR. Hygum den 26. juli næstbedste springbetonede hoppeføl og dermed udtaget som reserve til Eliteskuet.
Aagaardens Chiquita blev blandt andet fremhævet for sin særdeles gode type og sin særdeles gode galop, som hun fik et 9-tal for.

Chicotas femte føl Aagaardens Balluchi blev ved følskuet i region 3. den 8. august udtaget som reserve til Eliteskuet.
Han fik føgende karakterer: Type og rammer: 8, Hoved og hals: 9, Skulder og manke: 8, Overlinje og bagpart: 8,5, Forlemmer: 7, Baglemmer: 7, Galop: 9, Helhed: 9

 

Afkomsoversigt:


Billeder af Lajgaardens Chicota:

(Klik på billedet for at se det i fuld størrelse)

Chicota unghestechampionat 2011

Chicota løsspringning egnethedstest

Chicota Eliteskue 2010

Chicota Eliteskue 2010

Chicota med ejer

Lajgårdens Chicota eliteskuet 2010

Chicota Eliteskue 2010

Chicota træning inden kåring 2010

 

Chicota 1,5 år

Chicota en måned

Chicota en dag

 

Stamtræ Lajgårdens Chicota

CHICO'S BOY
CARPACCIO
CARETINO
CALETTO II
ISIDOR
BETTINA II B. LANTAAN
NOLTE
ELUNA
SILBERSEE SILVER METAL XX
CIBELLE
L-CORDULA COR DE LA BRYERE
ESTHER
ORLANDA DH
ALCATRAZ
ALOUBE Z
ALME Z
GOTENDIRNDL Z
NIRZA RONALD
ULANA
KORINA
GRUNDYMAN XX GRUNDY XX
BERTHE MANET XX
GRAEFIN AHORN Z
ATLANTA