Aagaardens Zamina solgt til Schou og Skouboe
BRDH Aagaardens Zamina (Carmargue/ A'Khan Z) er solgt til Schou og Skouboe. Andreas Schou lagde mærke til hende ved eliteskuet, og efter at have prøvet hende, blev han overbevidst om hendes kvaliteter.
Aagaardens Zamina venter føl efter Indoctro, og er en hest vi tror meget på, så det er selvfølgeligligt lidt med blandede følelser, vi siger farvel til hende, men vi er stolte og glade over at have solgt hende til en af Danmarks bedste ryttere.
Vi glæder os meget til at følge både hende og føllet i fremtiden.
Aagaaredens Zamina er efter vores Elitehoppe RDH Zarina. Hun er halvsøster til SRDH Aagaardens Elina, der blandt andet har vundet DRF-championatet for syvårs og de to godkendte hingste Aagaardens Kazar og Aagaardens Heartland.
Lajgårdens Chicota kvalificeret til unghestechampionatet med landets sjette bedste resultat
Dansk Varmblod har offentliggjort de udtagne heste til unghestechampionatet i springning 2012. GRDH Lajgårdens Chicota er kvalificeret med 887,5 point, hvilket er det sjette bedtste resultat af de kvalificerede.
Inden egnethedstesten havde Ulrik kun nået at springe Chicota i tre uger, fordi hun havde havde sit føl med ved eliteskuet, og springningen under rytter var derfor en noget stor mundfuld.
Ulrik Kjær melder dog om, at det går fint fremad med træningen, så vi glæder os meget til at følge hende i Herning.
Flere gode resultater til Aagaardens Elina ved JBK Horsehows
Anden uge ved JBK Horseshows blev også en stor succes for Ulrik Kjær og Aagaardens Elina. I fredagens CSI* Big tour 135-140 blev Elina nummer fire ud af 88 startende. Søndag blev hun nummer seks i CSI* 135 small tour finalen. En klasse med hele 99 startende.
Alt i alt opnåede Elina toppalaceringer i fire ud af seks starter ved JBK Horseshows.
Sejr til Aagaardens Elina ved JBK Horseshows
Aagaardens Elina havde en forrygenede første weekend ved JBK Horseshows i Odense.
Torsdag blev hun nummer 8. i CSI* medium tour 130cm. En klasse med hele 94 startende ekvipager.
Fredag sprang hun super i CSI* big tour 135cm, men havde desværre to nedridninger, da Ulrik gik efter en hurtig tid.
Lørdag sprng hun helt fantastisk og vandt CSi* medium tour 135cm med mere end tre sekunder ned til nummer to. Der var hele 65 startende i klassen.
Ulrik og Elina vandt i alt 6050 kroner i de tre klasser.
Vi glæder os til at følge hende igen næste weekend, hvor hun igen springer i Odense.
Aagaardens Elina nummer 3228 på WBFSH's rangliste
Aagaardens SRDH (Concorde/ A'Khan Z) ligger på WBFSH's rangliste årsopgørelse over verdens bedste springheste offentliggjort den 7. oktober 2011 nummer 3228, og er dermed den 29ende mest succesfulde Dansk Varmblods hest. En placering vi den grad kan være tilfredse med, når man tænker på, at Elina kun er 9 år.
Den flotte placering skyldes nok især hendes sejre og placeringer ved JBK horseshows og stævnet i Bernstorrfsparken.
Super egnethedstest af Lajgårdens Chicota
Lajgårdens Chicota (Chico's boy/ Alcatraz) bevidste den 2. oktober ved egnethedstesten i region 3, at det ikke var nogen tilfældighed, at hun i 2010 blev udnævnt til årets hoppe i Dansk Varmblod.
Vi var på forhånd lidt bekymrede. Chicota begyndte nemlig kun at blive indsprunget tre uger før egnethedstesten af Ulrik Kjær, fordi hun deltog på Eliteskuet den 10. september med sit første føl Aagaardens Lafayetta e. Favorit Ask, der var bedste springbetonede hoppeføl i region 4.
Chicota lagde ud med en helt super løsspringning, hvor hun viste, at hun ikke var blevet dårligere af at gå med føl.
Hun fik 9,5 i teknik og kapacitet og 9 i galop og balance.
Under rytter var det tydeligt, at Chicota kun var blevet redet meget kort tid, og at det måske var en lige stor nok mundfuld allerede at springe en så relativt stor bane. Det lykkedes dog Ulrik at få styret hende rundt, selvom det blev til et par refuseringer. Chicota fik dog vist super teknik og kapacitet på et par af okserne, hvilket lover godt for fremtiden.
Dommerne gav hende 9 i teknik, 7,5 i kapicitet, 9 i galop og 6,5 i ridelighed.
Samlet opnåede Chicota et resultat op 887,5 point, og en andenplads. Deltagelsen i unghestechampionatet skulle dermed være rimelig sikker. Vi glæder os meget til at følge hende på banerne i fremtiden, når hun er blevet redet lidt mere.
Det lykkedes at fange hendes tre første spring i løsspringningen på video. Den kan ses under hendes Profil.
Chicotas hoppestamme stærkt repræsenteret til elitskuet
Vores guldmedaljehoppe Lajgårdens Chicotas familie var særdeles stærkt repræsenteret på eliteskuet i år. Ud over at Chicota (Chico's boy/ Alcatraz), der selv var repræsenteret i kraft af hendes første afkom Aagaardens Lafayetta e. Favorit Ask, der var bedste springbetonede hoppeføl i region 4, stillede Chicotas mor Orlanda (Alcatraz/ Grundymann xx) med hele to afkom. Det drejede sig om Lajgårdens Tuché e. Toulouse, der var bedste springbetonede hingsteføl i region 4, som på eliteauktionen solgt til Schou og Skouboe, og Lajgårdens Quintess e. Quinton, der selv var bedste springbetonede hoppeføl i region 4 i 2009, og som deltog blandt de to års hopper, hvor hun blev udtaget til finaleringen.
Orlanda fik dermed vist at hun avler topmoderne og velspringende afkom med en række forskellige hingste.
Fine resultater på eliteskuet
Aagaardens Zamina (Carmargue/ A'Khan Z) blev tildelt bronzemaedalje. Hun fik karaktererne:
8-7-8-9 (krop)
7-8 (lemmer)
7-7,5-8 (Bevægelse)
8,5-8,5 (Springning)
Derudover gik hun en saddelkåring med 830 point.
Vi er glade for endnu en flot avlspræstation af vores stamhoppe ERDH Zarina (A'Khan Z/Haarlem)
Zamina er i fol med Indoctro med termin i Juni. Resultatet får os til at glæde os endnu mere. Det er meningen, at hun skal indspringes i løbet af vinteren og deltage i egnethedstesten næste efterår.
Aagaardens Lafayetta (Favorit Ask/ Chico's Boy) deltog også i eliteskuet efter at være udnævnt til bedste hoppeføl i region fire. Hun er første føl efter vores guldmedaljehoppe Lajgårdens Chicota.
Hun viste sig rigtig fint og blev rost meget for sin gode galop, men hun var desværre ikke blandt de to, der blev udtaget til finalen.
Hun blev efterfølgende solgt på eliteauktionen til Allan Riis
Aagaardens Zamina udtaget til Eliteskuet
Aagaardens Zamina (Carmargue/ A'Khan Z) blev fredag den 26. august udtaget til Eliteskuet ved sadelkåringen på Vilhelmsborg.
Hun fik 8,5 i både springteknik og kapacitet. 8 i galop og 8,5 i ridelighed af testrytter. Hun fik et samlet resultat på 830 point.
Udtagelsen til eliteskuet af Zamina er endnu et flot resultat af vores stamhoppe ERDH Zarina, der gang på gang leverer super springheste.
Du kan se billeder og video fra dagen under Zaminas profil.
Aagaardens Lafayetta dagens bedste springhoppeføl i Region 4
Aagaardens Lafayetta efter Favorit Ask og årets springbetonede hoppe 2010 Lajgårdens Chicota (Chico's Boy/ Alcatraz) blev dagens bedste springhoppeføl i det stærke felt ved Region 4's følskue i Sønder Hygum.
Hun blev fremhævet for sin type, sit feminine udtryk og sin fremragende springgalop.
Vi glæder meget til at følge hende ved eliteskuet og den efterfølgende eliteauktion, hvor hun er tilmeldt.
Aagaardens Future Queen kvalificeret til mellemrunden i 5-års dressurchampionatet
Hanne Nygaard og Aagaardens Future Queen
efter Future Cup og SRDH Litha Stensvang (Cape Town
S./ Diamond) kvalificerede sig søndag den 26. juni til mellemrunden
i DRF's dressurchampionat for 5-års i deres kun fjerde start. De
fik følgende karakterer: Trav 8,0, skridt 7,8, galop 7,9
ridelighed 8,5 kapacitet 8,2 samlet 8,02. Det rakte til en samlet
andenplads. Hanne var særdeles tilfreds med Queen, men på grund af
den manglende rutine, spændte hun lidt op, og Hanne håber hun kan
vise endnu bedre i mellemrunden.
Succes ved Blue Hors Føl-championat
Blue Hors Følchampionat blev en stor succes. Aagaardens Lafayetta efter Favorit Ask og GRDH Lajgårdens Chicota (Chico's Boy/ Alcatraz) blev nummer tre blandt de springbetonede hoppeføl. Hun blev beskrevet som et ædelt højtstillet føl med passende rammer og særdeles god springgalop.
Aagaardens Chagall efter Blue Hors Don Romantic og Aagaardens Limone (Blue Hors Armano/ Cape Town S.) gik også i finaleringen og blev nummer syv ud af de 63 dressurbetonede hingsteføl. Han blev af Poul Graugaard beskrevet som et føl med stor udstråling, god type og særdeles gode gangarter, hvor især traven har uendelige uddannelsesmuligheder. Eneste kritik var, at han har lidt knappe rammer.
Ny video af Aagaardens Limone (Blue Hors Armano/ Cape Town S.)
Aagaardens Limone (Armano/ Cape Town S.) er nu så småt ved at komme igang efter sin foling.
Under hendes profil ligger der er en lille video fra fjerde gang, hun blev reddet.
Nye billeder af føl og ungheste
Vi har fået taget nye billeder af nogle af føllene og unghestene. De kan ses under følgende profiler:
Aagaardens Zahira (Indoctro/ A'Khan Z)
Aagaardens Jalil (Jazz/ Cape Town S.)
Ny video af Aagaardens Future Queen
Vi var i starten af april i Them og besøge RDH Aagaardens Future Queen (Blue hors Future Cup/ Cape Town S.) , der har været ridning hos Hanne Nygaard siden september. Vi var meget imponerede over, hvor langt de havde nået og optog en lille video, som kan ses under Aagaardens Future Queens profil.
Sejr til Aagaardens Elina ved CSIO**** i Bernstorrfsparken
Aagaardens Elina SRDH (Concorde/ A'Khan Z) deltog fra den 18. til 22. maj. Firsthorsgrandprix CSIO**** i Bernstorfsparken. Elina tog sejren i stævnets allerførste klasse torsdag morgen. En 140 klasse direkte på tid med et stærk internationalt felt på 58 ryttere. Det lykkedes Elina som en af tredive heste at kvalificere sig til søndagens finale i 140 cuppen. Elina sprang igen super, men det blev desværre til fire ærgerlige fejl.
Aagaardens Future Queen debuterer i LA2 med 71,07%
Aagaardens Future Queen RDH (Blue Hors Future Cup/ Cape Town S.) debuterede under Hanne Nygaard den 22/05 i LA2 ved distriktsstævnet i Holstebro med 71,07. Dermed må Hanne og Queen siges at have fået en super start på deres stadig nye samarbejde.
Aaggardens Elina godt springende ved DM
Fra den 5-8 maj deltog Aagaardens Elina SRDH i DM hos Schou og Skouboe i Tågerup. I første runde sprang Elina overbevisende på den 150 cm høje bane og var fejlfri indtil næstsidste spring, hvor en lille misforståelse førte til en æregerlig fejl. I anden runde sprang Elina også overbevisende indtil trekombinationen, hvor hun efter at have revet første forhindring kom ud af balance og endte med at tage alle tre spring i trekombination. Hun kom dog godt igen og sprang resten af banen fejlfrit. Elina og Ulrik sluttede dermed på 16 fejl. En placering midt i det stærke felt efter første dag. Da en absolut topplacering ikke længere var mulig, valgte Urik dog at trække hende, for at spare hende til senere opgaver.
Nye videoer af årets føl
Så er der lagt nye videoer af årets fem føl på Stutteri Aagaarden på hjemmesiden.
Aagaardens Calina (Careful/Cajus/A'Khan Z)
Aagaardens Chagall (Blue Hors Don Romantic/Blue Hors Armano/Cape Town S.)
Aagaardens Lafayetta (Favorit Ask/Chico's Boy/Alcatraz)
Zarina nedkom den 8/5 med et hoppeføl efter Indoctro
Zarina ERDH (A'Khan Z - Haarlem - Joost) nedkom natten til søndag den 8/5 med et sort hoppeføl efter C-indoctro. Ligesom hendes helbror fra sidste år, Aagaardens El Capitan, er hoppeføllet højtstillet, udtryksfuldt og meget korrekt bygget.
Du kan se billeder og video under "Føl og Ungheste - Aagaardens Zahira".
Litha Stenvang nedkom den 30/4 med et hingsteføl efter Jazz
Litha Stensvang SRDH (Cape Town S. - Diamond) nedkom den 30/4 med et ædelt højstillet og udtryksfuldt hingsteføl efter den hollandske tophingst Jazz.
Du kan se billeder og video under "Føl og Ungheste - Aagaardens Jalil".
Aagaardens Limone fik den 26/3 et hingsteføl efter Don Romantic
Aagaardens Limone fødte den 26/3 kl 15.00 et velrejst rødt hingsteføl efter Blue Hors Don Romantic. Umiddelbart ser han ud til at have fine bevægelser.
Du kan læse mere og se billeder under "Føl og ungheste" og "Limones Chagall"
Lajgårdens Chicota nedkom den 22/3 med et hoppeføl efter Favorit Ask
Vores guldmedalje og årets hoppe 2010, Lajgårdens Chicota, nedkom tirsdag den 22/3 kl. 18.00 med et højstillet, ædelt og velskabt hoppeføl efter Favorit Ask.
Føllet lå desværre drejet, men vores hestepige Anne fik med en hurtig indsats vendt føllet, der kort efter blev født. Efter fødslen gik alt efter planen, og hun var alerede selv oppe at patte efter en time. De næste par dage kommer der flere billeder og video her på siden.
Se billeder ved at gå ind under "Føl og ungheste" og "Aagaardens Lafayetta"
Zafina nedkom den 15/3 med et hoppeføl efter Careful
Mandag aften kl. 21 blev årets første føl på Stutteri Aagaarden født. Et brunt hoppeføl efter Careful og vores RDH-hoppe Aagaardens Zafina, som er efter Cajus og optaget i Dansk Varmblods springhesteprogram. Zafina er efter vores stamhoppe ERDH Zarina, som er efter A'Khan Z og også optaget i DV's springhesteprogram.
Føllet er meget ædelt, og ser ud til at have en rigtig god galopbevægelse.
Billeder og video kan ses under "Føl og ungheste - Aagaardens Calina"
Fremragende stævne af Aagaardens Elina i Holte
Aagaardens Elina fortsætter sin fremragende udvikling. Fra den 25-27 februar deltog hun i landstævnet i Holte.
Fredag vandt hun første afdeling af den gennemgående Cup, en MA*-klasse. Lørrdag blev hun nummer fem i S*-klassen, hvor hun sprang måske sin bedste runde til dato, men havde en ærgelig triller på den sidste forhindring.
Søndag galdt det finalen i den gennemgående Cup. Det var en MA**-klasse, som Elina vandt efter en forrygende omspringning. Ulrik kunne tage en præmiecheck på 5000 kroner og en række flotte ærespræmier med hjem.
Aagaardens Elina godt springene til Landstævne i Billund
Ulrik kjær og Aagaardens Elina sprang den 5. og 6. februar to klasser ved landsstævnet i Billund. Fredag blev det til en dobbelt nulrunde i MA og lørdag blev det til fire fejl i S-klassen. Ulrik var godt tilfreds med Elina, som sprang dejlig afslappet.
Høje springindeks i Zarina ERDH's hoppestamme
På hjemmesiden horsetelex.nl fremgår det at Zarinas mormor, der også hedder Zarina, i 2007 fik beregnet sit hollandske springindeks til hele 122. Ud over Zarinas mor Levina, har Zarina et andet hoppeafkom efter Haarlem. Denne hoppe har et holladsk springindeks på hele 135. Dette høje springindeks er især bemærkelsesværdigt, fordi Haarlem "kun" har et springindeks på 107.